Indskud hos Bank Norwegian dækkes af Bankenes Sikringsfond i Norge. Dette indebærer, at dit indskud er beskyttet efter de gældende retningslinjer for indskydergarantien, som fastsættes af de norske myndigheder.
Afledt af EU-lovgivningen har norske myndigheder vedtaget, at garantibeløbet for udenlandske kunder i norske banker skal være det samme som i deres hjemland fra 1. januar 2019. Dette medfører, at det nye garantibeløb for kunder fra et EU-land er 100.000 euro. Dette betyder, at du får den samme garanti for dit indskud på din opsparingskonto hos Bank Norwegian, som du har i danske og andre europæiske banker.