Logo Bank Norwegian Branch of NOBA Bank Group
Log ind
KreditkortLånOpsparingForsikringerKundeserviceOm os

Tips til dig der overvejer at optage et forbrugslån

Information om forbrugslån
Forbrugslån er en type lån du kan optage, uden at stille sikkerhed. Der er derfor en større risiko for banken ved at låne penge til dig, og renten er derfor højere end ved for eksempel bolig- og billån. Inden du optager et forbrugslån, er det en god idé at du blandt andet har overvejet følgende:
 

  • Har du råd til at tilbagebetale lånet?
  • Kan du tåle at renten på lånet stiger?
  • Er behovet for at låne penge kortsigtet eller langsigtet?


Du bestemmer selv hvad du ønsker at bruge lånet til, men vi anbefaler at du ikke optager lånet, for at kunne dække dine leveomkostninger. En bedre løsning ville i stedet være at skære ned på dine udgifter. Forbrugslån bør heller ikke bruges som udbetaling ved boligkøb. Vi foretager nogle beregninger når vi ser på, om du har råd til at optage et forbrugslån, men det er dig der kender din egen økonomi bedst. Nogle har et højere forbrug end andre, og du må derfor selv vurdere om du har råd til at betale den månedlige ydelse, udover de udgifter du har i forvejen.

Hvis det er muligt for dig, er det en god idé at foretage ekstra indbetalinger på lånet. Hermed vil du kunne indfrie lånet før tid, og du vil komme til at betale mindre i rente. Det er vigtigt at du sætter penge nok af hver måned, så du kan betale dine fakturaer på lånet. Hvis du ikke betaler dine fakturaer, risikerer du at dit lån bliver sendt til inkasso. Dette vil medføre at omkostningerne på lånet stiger.

Såfremt du ansøger om et samlelån, og dermed samler din gæld i ét lån, er det vigtigt at huske på, at gældens størrelse fortsat er den samme, og at gælden skal betales tilbage. Forskellen er blot, at du kun betaler til én kreditor. Det er desuden vigtigt, at du ikke bruger et samlelån til at indfrie gælden på et kreditkort, for fortsat at kunne bruge kreditkortet op til den fastsatte kreditgrænse. Hvis du gør dette, kan du risikere at få mere gæld, end du havde i udgangspunktet.

På Forbrugerrådet Tænks hjemmeside, kan du se hvordan du laver et budget, og finde gode råd om hvordan du holder styr på din økonomi.