Logo Bank Norwegian Branch of NOBA Bank Group
Log ind
KreditkortLånOpsparingForsikringerKundeserviceOm os

Undgå at miste penge i udenlandske hæveautomater

Når du benytter en kortterminal eller en hæveautomat i udlandet og kan vælge mellem at få beløbet trukket i danske kroner eller den lokale valuta, bør du altid vælge den lokale. Det har du måske hørt før? Selvom mange allerede ved det, viser en norsk undersøgelse, at 4 ud af 10 lader sig narre – og det kan koste dem dyrt.

Når du hæver penge i en hæveautomat i udlandet, får du altid to valg: at få beløbet trukket i danske kroner eller i den lokale valuta. Svaret er enkelt: Du bør altid vælge den lokale valuta, uanset hvor du er. Så er der nemlig langt større sandsynlighed for, at du får en bedre vekselkurs, end hvis du betaler i din egen valuta. Med andre ord kan der være meget at spare på at vælge det rigtige alternativ.

Fire ud af ti lader sig narre

Det norske Forbrukerrådet præsenterede et panel bestående af tusind norske deltagere for et skærmbillede fra en udenlandsk hæveautomat. Skærmbilledet viste de to valgmuligheder, som vi typisk får, når vi benytter hæveautomater i udlandet, dvs. med eller uden omregning. Deltagerne blev bedt om at vælge det alternativ, som de troede ville være mest gunstigt for dem.

Resultatet? Hele fire ud af ti valgte forkert, og det er der en enkel forklaring på. Ejerne af hæveautomaterne tjener nemlig flere penge, når turister vælger at få beløbet omregnet til deres egen valuta, så det forsøger de naturligvis at få os til at gøre.

Valutatillæg på op til 10 procent

Når du siger ja til, at indehaveren af hæveautomaten skal omregne til danske kroner med det samme, hæver de som regel omregningskursen markant. I praksis indebærer det, at der bliver trukket langt flere penge på din konto, end du får i hænderne i den lokale valuta.

I visse udenlandske hæveautomater er valutatillægget på helt op til 10 procent. Hvis du for eksempel hæver euro til en værdi af 1000 kroner, og hæveautomaten har et valutatillæg på 10 procent, bliver der trukket 1100 kroner på din konto.

Hvis du takker nej til, at hæveautomaten skal trække pengene i din valuta, er det din egen bank, der laver omregningen for dig senere. Bruger du derimod et Bank Norwegian-kort, betaler du kun 1,75 procent i valutagebyr.I stedet for at betale 100 kroner i gebyr for at hæve 1000 kroner som i eksemplet herover betaler du kun 17 kroner.

Hvordan undgår du at gå i hæveautomatfælden?

For at undgå at trykke forkert næste gang du hæver penge, kan det være en god idé at være opmærksom på nogle virkemidler, som ofte anvendes for at vildlede os. Et af disse virkemidler er at placere et dansk flag på det sted, hvor de vil have os til at trykke. Et andet kan være at markere valgmuligheden danske kroner med grønt. Giv dig derfor god tid til at læse teksten og dine valgmuligheder igennem, inden du trykker på noget.

Hold øje med disse ord

Når du hæver penge, skal du være opmærksom på alternativerne "withdrawal in local currency", "without conversion" eller "decline conversion". Det er typisk den type formuleringer, som du skal vælge for at få beløbet trukket i den lokale valuta og ikke i din egen valuta.

Tre huskeregler, når du betaler og hæver penge i udlandet:

  • Vælg altid den lokale valuta, når du betaler eller hæver penge i udlandet.
  • Tag dig god tid til at læse valgmulighederne, inden du trykker på noget i hæveautomaten.
  • Kig efter formuleringerne "local currency", "without conversion" eller "decline conversion", når du hæver penge.