Mit kort virker ikke, har I spærret det?

Den mest almindelige årsag til, at et kort ikke virker, er, at der er indtastet en forkert PIN-kode eller indtastet det forkerte kortnummer på internettet.

Andre årsager kan være, at der ikke er tilstrækkelig kredit på dit kort. Du kan eventuelt ansøge om højere kredit ved at logge på Min Side.

Hvis du for nylig har oplyst dit kortnummer til et hotel eller et biludlejningsselskab, er det også muligt, at de har reserveret et beløb på kortet, hvilket reducerer den tilgængelige kredit.

Tjek også, at den sidste faktura er betalt. Hvis du har en faktura, som ikke er betalt på forfaldsdatoen, spærres kortet indtil indbetalingen er registreret.