
Vælg lokal valuta ved betaling eller kontakthævning i udlandet
Når du bruger kreditkortet på udenlandsrejse, er der specielt én ting du bør huske på: Vælg altid lokal valuta.
Hvis du kan vælge mellem at betale i danske kroner eller den lokale valuta, er vores klare anbefaling, at du vælger lokal valuta. Er du for eksempel i Spanien, skal du derfor vælge at betale i euro frem for danske kroner. Så er det nemlig kortudstederen, som laver vekslingen for dig, noget som næsten altid kan betale sig.
Hæveautomater, restauranter og butikker ønsker, at du skal betale i danske kroner, fordi de tjener på det. Måden de tjener på det er ved at lægge til et højt valutatillæg – i nogle tilfælde så højt som 10 %. Vælger du derimod lokal valuta, laver kortudstederen vekslingen for dig, og du betaler et fast valutatillæg som for Bank Norwegian-kortet er 1,99 %.
Pas ekstra godt på i enkelte lande
De allerfleste af vores kunde er gode til at vælge lokal valuta, når de betaler eller hæver penge i udlandet. Men det er ikke lige enkelt alle steder. Særligt ved kontanthævninger i hæveautomater ser vi, at enkelte lande skiller sig ud med en højere andel af kunder, som hæver penge i danske kroner. Årsagen til dette tror vi skyldes, at hæveautomaterne i disse lande har en brugergrænseflade, som øger sandsynligheden for, at kunder vælger ikke at hæve penge i lokal valuta. Grækenland, Kroatien og Portugal er typisk ferielande, hvor vi ser en højere andel kunder som hæver penge i danske kroner. Så her kan det betale sig at følge ekstra godt med.
Hvis du er usikker på, hvordan du skal vælge rigtigt, anbefaler vi dig at se denne video, som viser og forklarer i detaljer, hvad du skal vælge, samt hvordan og hvor.